 |
Tomatdyrkning
|
Man kan købe udplantningsplanter af tomat men det kan dog være sjovere at lave sine egne planter. Man kan f.eks. tørre frø fra de tomater man godt kan lide.
Plantning Frøene kan sås fra midten af februar ved stuetemperatur. Hvis man sår så tidligt skal man helst kunne give småplanterne kunstlys. Hvis man ikke giver kunstlys bør man vente til midt i marts med at så tomatfrøene.
Hvis du dyrker dem i vindueskarmen så skal du lade dem spire i en spirekasse med plastlåg fint, en klar plasticpose lagt løst over er også fint. Når de har spiret, så kan du flytte dem over i en potte.
Udplantningen i drivhus kan sjældent foretages før engang i midten af maj i uopvarmet drivhuse. Jordtemperaturen skal gerne være mindst 15 grader C. Nattemperaturen må ikke gerne blive under ca. 5 grader C. Hvis du planter i vindueskarmen så er midten af marts et godt tidspunkt.
I kolde nætter kan det hjælpe meget at overdække planterne fx med fiberdug, tæpper eller lignende.
Efterhånden er den mest udbredte metode til at støtte tomatplanterne til en lodret vækst at binde dem op. En snor fæstnes til toppen af drivhuset og til selve tomatplanten.
Beskæring Omkring slutningen af august tager man toppen af tomatplanterne. De kan alligevel ikke nå at udvikle flere modne tomater. Planterne skal helst beskæres når luften er nogenlunde tør. Gamle blade under de nederste klaser kan fjernes for at få bedre luftcirkulation omkring planterne.
Vanding Ved vanding tidligt på sæsonen skal vandet ikke være iskoldt direkte fra hanen, Stil vandet til opvarmning i drivhuset først. Ved dyrkning i plantesække eller krukker skal tomatplanterne næsten vandes hver dag i højsommeren. Dyrker man i jorden kan der godt gå flere dage imellem selv i den varmeste tid. Det er dog en fordel at vande regelmæssigt så planterne ikke på noget tidspunkt løber helt tør for vand.
Gødning Det bedste er hvis man dyrker i en god luftig jord som har fået tilført næring i form af kompost eller husdyrgødning.
Bestøvning For at kunne levere tomater skal tomatplantens blomster bestøves. Heldigvis klarer planterne det i store træk selv. Man behøver kun at have en plante da tomat er selvbestøvende. Insekter og vind hjælper med til at få pollen fra støvdrager til støvfang. For at hjælpe med bestøvningen i drivhuset, hvor vinden kan være svag og insekterne få, kan man gøre det til en vane at bevæge planterne hver gang man alligevel er omkring dem. |
|
|
|
|
Kategorier på sider:
Tomatsalat Kampagnetilbud Diverse tomat ting Tomatdyrkning Tomattærte Tomatketchup Mad og drikke Tomatpesto Tomatsuppe Online opskrifter Tomatsauce
| |